Et lille tryk med stor virkning

Januar 2013: Rebecca Ganderup, Ulfborg Klinik for Fysioterapi, har afsluttet et to-årigt efteruddannelsesforløb og kan efter bestået eksamen tilføje titlen “certificeret Mulligan practitioner” på sit visitkort.

Mulligan-konceptet er en relativt ny behandlingsmetode, som i de senere år er blevet mere og mere populær blandt fysioterapeuter oRebecca_Ganderup_300x450g kiropraktorer som overbygning på behandlerens grundlæggende uddannelse. Succesen skyldes ikke mindst positive tilbagemeldinger fra både behandlere og patienter, som konstaterer positive resultater i form af færre smerter og øget bevægelighed.

“Ved traditionelle behandlingsmetoder sidder eller ligger patienten ofte passivt, mens vi manipulerer leddene, masserer og så videre. Det kan være smertefuldt, og nogle gange skal man have 6-8 behandlinger, før det giver en mærkbar forbedring. Med Mulligan-metoder trykker vi forsigtigt på de rigtige steder, mens patienten selv bevæger de ømme led. Det gør ikke så ondt, og vi ser ofte, at patienten efter ganske få behandlinger får bevægeligheden tilbage igen,” fortæller Rebecca Ganderup.

Hun er den anden af fysioterapeuterne på klinikken i Ulfborg, som har bestået eksamen i Mulligan-konceptet. Og Rebecca Ganderup vil gerne specialisere sig yderligere, om end ikke lige nu.

“De seneste to år har været præget af lektielæsning, weekendkurser og rejser til København for at gå til eksamen. Min familie vil sikkert være enig med mig i, at det godt må vente et års tid, inden jeg skal i gang med at læse igen,” siger hun og smiler.

Mulligan er et sæt anerkendte behandlingsmetoder. Derfor falder behandlingen ind under de almindelige regler for fysioterapi, hvilket betyder at der bl.a. også gælder de normale tilskudsregler fra den offentlige sygesikring og evt. private sundhedsforsikringer.

Top